Ligeiøjet24 by Ellen Larsen

Ligeiøjet24

Knitting
March 2017
garn passende til strikkefasthed
DK (11 wpi) ?
24 stitches = 4 inches
US 4 - 3.5 mm
437 - 1094 yards (400 - 1000 m)
ca 2 - 12 år
Danish
This pattern is available for kr.30.00 DKK buy it now

Trøjen er strikket i ét stykke - oppefra og ned begyndende med et midlertidigt opslag, så maskerne til hals senere blot sættes på pinden.

Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering.
Faktisk er det den enkleste måde at strikke oppefra og ned. Mens bærestykket strikkes, er der ingen markører, der adskiller ærme, ryg- og forstykke. Når bærestykket har længden, sættes ærmerne på maskeholder, og for- og bagstykke fortsættes videre rundt. Sluttelig strikkes ærmerne rundt.

Det runde bærestykke med stribemønster kan varieres i det uendelige. I opskriften er lagt op til, at du selv bestemmer antallet og bredden af dine striber. Du kan naturligvis også strikke den ensfarvet.

Opskriften er derfor at betragte som en basisopskrift, hvor du selv har mulighed for at være kreativ, hvad angår dekorative mønstre eller som her striber med mønstereffekt.

Det er en god måde at få brugt garnrester på. Der strikkes kun med én farve ad gangen, selvom det til forveksling kan se ud som om, der er strikket mønsterstrik ved overgangen mellem striberne. Dette er blot fremhævede masker

Strikkefasthed: 24 m = 10 cm. Antal omgange her er ikke vigtige, da der strikkes i cm.

Garn og pinde, der vil kunne opfylde strikkefastheden. Jeg har brugt rundpinde i forskellige længder 3.5 mm og 3 mm til ribkanterne og jeg har anvendt Blackhill Cottonwool og Drops Alpaca til mine modeller

Størrelsen: Trøjens færdige overvidde er i 5 størrelser fra 65 – 85 cm med god bevægelsesfrihed.

Alder ca: 2 – 12 år

Opskriften findes også som ”Ligeiøjet” i tykkere garn med strikkefastheden 16 m = 10 cm og i voksenstr. som ”Kolorit” med strikkefasthed 24 m =10 cm

Garnforbrug vejl: Til modellen på foto overvidde 65 cm str 2 år er brugt 3 ngl Cotton Merino til bundfarven og små rester til striberne. Cotton Merino har løbelængde 110 m/50 gram.