patterns >
Nicoline Sofie knit's Ravelry Store
> Charly hat







Charly hat
Charly huen er en unisex hue. Huen strikkes rundt fra ribkanten og til toppen af huen, hvor der strikkes indtagninger. Maskerne slås op med italiensk opslagning, for at få en flot opslagningskant. Den italienske opslagning kan dog undlades, hvis man gerne vil lave Charly huen som et begynderprojekt.
Charly huen er den perfekte gaveidé. Huen har et meget enkelt udtryk og er designet til at kunne passe til mange forskellige hovedstørrelser. Du kan derfor lave den som gave til en, du ikke lige kender hovedomkredsen på. Huen kan strikkes i 2 forskellige versioner: en med mohair og en uden mohair. På den måde kan du selv vælge, om du vil give huen et mere neutralt look uden
mohair, eller et mere feminint look med mohair.
Med Charly huen er det altså nemt at lave en hue der kan passe de fleste, og hvor du samtidig selv kan lege med udtrykket. Det er altså den perfekte basis hueopskrift, og så er den både nem,
hurtig og billig at strikke.
Størrelsesguide
Huen er onseize. Ribkanten bliver lagt dobbelt, og kan foldes længere op ved behov. Huen er også en smule løs i strikkefastheden, hvilket giver huen en masse strækbarhed. På den måde kan huen passe mange forskellige hovestørrelser.
Garn og garnforbrug
Huen kan strikkes i 2 forskellige slags garn:
Mulighed uden mohair: 1 tråd Drops Nepal.
Til en hue skal der bruges 100 g Drops Nepal (50 g = 75 meter), svarende til 2 nøgler.
Mulighed med mohair: 1 tråd Peruvian Highland Wool fra Filcolana sammen med 1 tråd Tilia fra Filcolana.
Til en hue skal der bruges 100 g Peruvian Highland Wool (50 g =100 meter) svarende til 2 nøgler og 25 g Tilia (25 g = 210 meter) svarende til 1 nøgle.
Vejledende pindestørrelser
Pind 6 mm, 40 cm til glatstrik
Pind 5 mm, 40 cm til rib
Strømpepinde eller magic loop 6 mm
Strikkefasthed
Strikkefasthed på 10x10cm = 17-18 m x 22 p i glatstrik på pind 6 mm
Strikkefastheden er målt efter vask. Husk at lave en strikkeprøve inden du går i gang, for at finde den rigtige pindestørrelse til at ramme strikkefastheden
48740 projects
stashed
26123 times
- First published: November 2023
- Page created: January 9, 2024
- Last updated: June 18, 2024 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now