largo cardi

Knitting
February 2026
both are used in this pattern
yarn held together
Aran
+ Lace
= Aran (8 wpi) ?
17 stitches and 21 rows = 4 inches
in Ribpattern: *k2, p1*
US 8 - 5.0 mm
US 6 - 4.0 mm
US 4 - 3.5 mm
1203 - 1640 yards (1100 - 1500 m)
1 (2) 3 (4) 5
Danish Norwegian
This pattern is available for kr.60.00 DKK
buy it now or visit pattern website

English, German and French translation is soon added to the download

Largo cardi er en tyk og draperet cardigan med snoninger og ribstruktur i den blødeste garnkombination. Cardiganen udfordrede mine strikkepinde længe før den sad lige i skabet, og dermed blev den døbt ”largo” som på italiensk definerer et bredt og langsommeligt musikstykke. Largo cardi er det oplagte strikketøj til fordybelse og ro. Cardiganen har en dyb V-udskæring, ballonærmer og en kort boxy pasform. Den kan strikkes med to forskellige ærmer alt efter temperament – vejledning til begge versioner er i opskriften.

KONSTRUKTION

Der startes med at lave masker til nakken, hvorefter skuldrene og senere forstykkerne udformes med løkkeopslag. Når ryggen er færdig, strikkes der masker op til skuldre/forstykker samtidig med at der laves udtagninger til den dybe V-udskæring. Cardiganen strikkes frem og tilbage i ribstruktur og snoninger. Der strikkes masker op til ærmer og knapstolpe.

SVÆRHEDSGRAD

Opskriften vurderes som middel til svær.

STØRRELSER

1 (2) 3 (4) 5

Overvidde færdig sweater ca.: 112 (124) 138 (156) 166 cm

Længde fra nakke til bund (uden rib i nakke) ca.: 47 (50) 52 (52) 54 cm

Ærmelængde ca.: 48 (48) 46 (46) 45 cm

Ærmelængde fra under ærmegab ca.: 30 (30) 32 (32) 36 cm

Vejledende størrelsesguide:

Largo cardi er vist i en størrelse 2, hvilket giver mig en rørlig vidde på 45 cm. Det anbefales at måle sig selv over brystet for at finde ønsket størrelse. Der anbefales maksimum 50 cm i rørlig vidde og minimum 15 cm.

GARN OG STRIKKEFASTHED

Der strikkes med 2 tråde gennem hele arbejdet.

1 tråd Peruvian (vist i fv. marcipan melange 977) holdt sammen med 1 tråd Tilia (vist i fv. Latte 336), begge fra Filcolana.

Estimeret garnforbrug:

11 (12) 13 (14) 15 ngl / 550 (600) 650 (700) 750 g Peruvian (100 % uld, 100 m / 50 g)

5 (6) 6 (7) 8 ngl / 125 (150) 150 (175) 200 g Tilia (70% kid mohair & 30% silk, 210 m / 25 g)

Strikkefasthed:

Strikkefastheden efter vask og blok i ribmønster: 17 m x 21 p = 10 x 10 cm i ribmønster på p 5 mm.

Strikkefasthed snoning: 21 m x 25 p = 10 x 10 cm på 5 mm.

Når du slår op til strikkeprøven skal der strikkes i ribmønster, slå 27 m op med krydsopslag og strik fra vr-s: 1 km, 1 r, 2 vr, 1 r gentag -, slut med 1 r km, strik fra rs: 1 r km, 1 vr, 2 r, 2 vr gentag -, slut med 1 r km.

Fortsæt med at strikke maskerne som de viser indtil prøven måler ca. 11-12 cm. Luk maskerne af som de viser, vask prøven og blok om nødvendigt. Mål prøven.

Vejledende pinde

Rundpind 5 mm (40 – 80 cm)

Rundpind 4 mm (80 cm)

Rundpind 3,5 mm (80 cm til magic loop)