largo v-neck

Knitting
March 2026
both are used in this pattern
yarn held together
Lace
+ Aran
= Worsted (9 wpi) ?
17 stitches and 21 rows = 4 inches
in Rib pattern
US 8 - 5.0 mm
US 6 - 4.0 mm
US 4 - 3.5 mm
1203 - 1422 yards (1100 - 1300 m)
1 (2) 3 (4) 5
Danish Norwegian
This pattern is available for kr.60.00 DKK
buy it now or visit pattern website

Please note that the English, German and French pattern are added to the download as soon as they are ready.

Largo v-neck er en tyk og draperet sweateer med snoninger og ribstruktur. Sweateren udfordrede mine strikkepinde længe før den sad lige i skabet, og dermed blev den døbt ”largo” som på italiensk definerer et bredt og langsommeligt musikstykke. Largo sweater er det oplagte strikketøj til fordybelse og ro. Sweateren har en dyb V-udskæring, ballonærmer og en kort boxy pasform. Den kan strikkes med to forskellige ærmer alt efter temperament – vejledning til begge versioner er i opskriften.

KONSTRUKTION

Der startes med at lave masker til nakken, hvorefter skuldrene og senere forstykkerne udformes med løkkeopslag. Når ryggen er færdig, strikkes der masker op til skuldre/forstykker samtidig med at der laves udtagninger til den dybe V-udskæring. Sweateren strikkes rundt i ribstruktur og snoninger. Der strikkes masker op til ærmer og rib i halsen.

SVÆRHEDSGRAD: Opskriften vurderes som middel til svær.

STØRRELSER

1 (2) 3 (4) 5

Overvidde færdig sweater ca.: 112 (124) 138 (156) 166 cm

Længde fra nakke til bund (uden rib i nakke): 47 (50) 52 (52) 54 cm

Ærmelængde ca.: 43 (44) 45 (46) 45 cm

Vejledende størrelsesguide:

Largo v-neck er vist i en størrelse 2, hvilket giver mig en rørlig vidde på 45 cm. Det anbefales at måle sig selv over brystet for at finde ønsket størrelse. Der anbefales maksimum 50 cm i rørlig vidde og minimum 15 cm.

GARN OG STRIKKEFASTHED

Der strikkes med 2 tråde gennem hele arbejdet.

1 tråd Donegal Woolen Spun vist i fv. 0080 holdt sammen med 1 tråd Mohair21 vist i fv. 0090, begge fra Lang Yarns.

Estimeret garnforbrug:

10 (10) 11 (12) 13 ngl Donegal Woolen Spun (105 m / 50 g, 100% Virgin wool, mulesing free)

4 (4) 5 (5) 6 ngl Mohair21 (375 m / 25 g, 58% mohair / 42 % silk)

Garnalternativer

Der kan strikkes i alternativ fra hhv. Filcolana og Isager Garn som angivet nedenfor:

Filcolana, strikkes med 2 tråde:

11 (12) 13 (14) 15 ngl / 550 (600) 650 (700) 750 g Peruvian (100 % uld, 100 m / 50 g) holdt sammen med …

5 (6) 6 (7) 8 ngl / 125 (150) 150 (175) 200 g Tilia (70% kid mohair & 30% silk, 210 m / 25 g)

Isager Garn, strikkes med 3 tråde:

4 (5) 6 (7) 7 ngl / 200 (250) 300 (350) 350 g Tvinni (100 % uld, 255 m / 50 g) holdt sammen med …

4 (4) 5 (5) 6 ngl / 200 (200) 250 (250) 300 g Spinni (100% uld, 300 m / 50 g) holdt sammen med …

5 (5) 6 (7) 8 ngl / 125 (125) 150 (175) 200 g Silk mohair (75% mohair & 25% silke, 212 m / 25 g)

Strikkefasthed:

Strikkefastheden efter vask og blok i ribmønster: 17 m x 21 p = 10 x 10 cm i ribmønster på p 5 mm.

Strikkefasthed snoning: 21 m x 25 p = 10 x 10 cm på 5 mm.

Når du slår op til strikkeprøven skal der strikkes i ribmønster, slå 27 m op med krydsopslag og strik fra vr: 1 km, 1 r, 2 vr, 1 r gentag -, slut med 1 r km, strik fra rs: 1 r km, 1 vr, 2 r, 1 vr gentag -, slut med 1 r km.

Fortsæt med at strikke maskerne som de viser indtil prøven måler ca. 11-12 cm. Luk maskerne af som de viser, vask prøven og blok om nødvendigt. Mål prøven.

Veiledende pinde

Rundpind 5 mm (40 – 80 cm)

Rundpind 4 mm (80 cm)

Rundpind 3,5 mm (80 cm til magic loop)