Mussi Halsedisse by Sabine Witt

Mussi Halsedisse

Knitting
October 2025
Fingering (14 wpi) ?
25 stitches and 34 rows = 4 inches
US 4 - 3.5 mm
US 2½ - 3.0 mm
186 - 191 yards (170 - 175 m)
Størrelse 3-6 år
Danish
This pattern is available for kr.8.00 DKK buy it now

Størrelse: Ca. str. 3-6 år (pigen på billedet er 5 år og er 111 cm høj)

Bredde over skulderne: 25 cm

Længde: 17 cm (midt bag ekskl. rib i halsen)

Strikkefasthed: 25 masker og 34 pinde i glatstrik på pind 3,5 = 10x10 cm (efter strikkeprøven er vasket og tørret). OBS! Du har brug for garnet fra strikkeprøven for at have nok, så lad være med at bryde garnet, men pil prøven op, når du har vasket og målt.

Vejledende pinde: Pind 3,0 (til magic loop eller strømpepinde) og pind 3,5

Materialeforslag: 50 g Pernilla fra Filcolana (175 m/50 g). Det hele. Rub og stub. Og derfor skal du også pille din strikkeprøve op og bruge garnet herfra til halsedissen.

Denne halsedisse er perfekt, hvis du lige har et enkelt garnnøgle på lager. Halsedissen strikkes oppefra og ned i glatstrik og er omsluttet af dobbeltstrikkede kanter. Først strikkes bagstykket frem og tilbage, og der laves udtagninger i begge sider for at forme skulderne, hvorefter der strikkes lige ned, inden der laves indtagninger i siderne. I forlængelse heraf startes der på den dobbeltstrikkede kant i den ene side af bagstykket. Herefter samles der masker op i det skrå stykke på bagstykket, og der strikkes frem og tilbage, mens der laves indtagninger mod skulderen, hvorefter der laves udtagninger for at forme halsen. Der strikkes et tilsvarende skulderstykke på den anden side, inden de 2 sider forenes med opslag af masker i bunden af halsen. Herefter strikkes der lige ned (stadig frem og tilbage) inden der laves indtagninger i siden. I forlængelse heraf startes der på den dobbeltstrikkede kant i den ene side af forstykket. Nu strikkes den dobbeltstrikkede kant på den anden side, inden der afsluttes med en dobbeltstrikket kant forneden - dette gøres på både for og bagstykket. Til sidst strikkes der rib i halsen.