patterns >
Idasminde Strik
> Oles Blebuks Multi









Oles Blebuks Multi
Oles blebuks - multi kan automatisk tilpasses den strikkefasthed, du strikker med. Det betyder, at du kan strikke med lige præcis det garn, du ønsker. Derudover vælger du også hvilken størrelse du gerne vil strikke i, så du kun ser denne størrelse i selve opskriften og ikke alle størrelser. Det er dog vigtigt, at du laver en strikkeprøve inden du går i gang!
Opskriften skal åbnes på en computer i programmet Excel. Du modtager opskriften som en excel-fil, og på det første ark vælger du størrelse, indtaster strikkefasthed og låromkreds i cm. På det andet ark vil du nu finde opskriftens maskeantal tilpasset til det, du har indtastet. Jeg anbefaler en strikkefasthed et sted imellem 20 og 30 m. Når du har indtastet disse info kan du gemme filen som excel eller pdf, overføre den til din telefon eller tablet og åbne den der.
Du skal strikke med den størrelse pind, som er beregnet til garnet (hvis der er flere pindestørrelser, så vælg den mindste) og en pind en hel størrelse mindre. Hvis vil være sikker på at få en tæt ble, så lav en strikkeprøve på både den største og den mindste af dine pinde og se så, om du er tilfreds med tætheden af dit strik. Ellers prøv en mindre eller en større pind. Da maskeantallet udregnes ud fra strikkefastheden på den mindste pind, skal du lave en strikkeprøve på den mindste af pindene. Det er strikkefastheden for den mindste pind, du skal indtaste på opskriftens forside.
Du skal bruge rundpinde (40 cm) i begge pindestørrelser og strømpepinde i den mindste størrelse. Garnforbrug afhænger af, hvilket garn du vælger, men 1-2 nøgler bør i de fleste tilfælde være nok.
- First published: December 2020
- Page created: August 7, 2021
- Last updated: August 7, 2021 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now