patterns >
Knits By Pauli Ravelry Store
> August Skirt
August Skirt
OM AUGUST SKIRT
August skirt er et perfekt restegarnsprojekt til dig, som har et par nøgler liggende af forskellige typer garn fra tidligere projekter. Alt efter ønsket længde på nederdelen skal der ca. bruges tre forskellige garntyper og to nøgler af hvert garn. Udtrykket i mønsteret forstærkes af at bruge garn af forskellige tykkelser og typer, så slå dig løs i dit restegarnslager, da dette vil skabe det fedeste udtryk.
Nederdelen er strikket oppefra og ned, hvor der først strikkes et hult bånd med provisional cast on, som der herefter kommer en I-cord snor i. Herefter strikkes selve nederdelen i mønster og til sidst tilføjes der en ribkant.
STØRRELSESGUIDE
Nederdelen vil pga. mønsteret føles lidt stiv i det undervejs når den strikkes, men vil give sig ved brug. Det anbefales at der strikkes den størrelse, som passer til ens hoftemål (det bredeste sted rundt om bagdelen) med en negative ease på 10 cm. Hvis man gerne vil have, den skal sidde strammere eller løsere, kan man gå en størrelse ned eller op. Nederdelen er lavet til at sidde under navlen. Da der er en I-cord snor i båndet på kjolen, er det ikke altafgørende, om båndet passer præcist til dine mål.
På billederne (side 2) har Paulina en størrelse M på, og hun har hoftemål 102 cm. Den var ca 91 cm i omkreds efter vask, men har givet sig til ca 100 cm efter brug. Dvs. hun også kunne have strikket en størrelse L for at opnå en løsere pasform.
MÅL
Ca. omkreds på nederdelen: 78 cm (84 cm) 91 cm (96 cm) 107 cm (116 cm) 129 cm
MATERIALER
Da længden på nederdelen selv bestemmes, er garnmængden vejledende. Det kan være, der skal bruges mindre eller mere garn alt efter, hvor lang nederdelen skal være. Opskriften er lavet til at kunne bruge restegarn i forskellige tykkelser, dvs. der skal bruges forskellige garnmængder, alt efter hvor tykt garnet er. Hvis garnet er tykt, anbefales det, at der kun strikkes i en tråd, og er det tyndere, strikkes der i to eller tre tråde:
Garn med løbelængde 75-150 m per 50 g bruges der 1 tråd.
Garn med løbelængde 151-300 m per 50 g bruges der 2 tråde.
Garn med løbelængde 300+ m per 50 g bruges der 3 tråde.
OBS: Vær opmærksom på, at garnmængden varierer meget, alt efter hvilket garn der vælges. Garnmængderne er kun et estimat.
Bånd + I-cord snor: 20-50 g
Ribkant i bunden:g. 20-50 g
Mini skirt: Farve A, B og C (g af hver farve): 100 (100) 100 (100) 100 (150) 150 g
Medi skirt: Farve A, B og C (g af hver farve): 150 (150) 200 (200) 200 (250) 250 g
- First published: February 2026
- Page created: February 23, 2026
- Last updated: February 23, 2026 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now

